DR - Danmarks Radio

Om nogle få dage går det løs!! OL i Paris 2024 skydes i gang, og jeg er så stolt og glad for at være en del af DR - Danmarks Radios hold, der skal guide P4’s lyttere gennem alt fra skeetskydning og dressur til quizzer og parisisk cuisine. På torsdag får jeg fransk jord under fødderne, og fredag går Thomas Loft Rasmussen og jeg så i luften med vores første program af mange. Vi er nemlig LIVE FRA PARIS alle dage under OL fra klokken 9 til 12, og vi lover højt humør, godt selskab og helt sikkert også ufatteligt meget radio, der slet ikke bliver som planlagt. Vi høres ved! 📻🎧

Koncertform hitter: DR får noget originalt ud af noget kendt med soundtrack-koncerter 🎶 Musikken fra de bedste adventurefilm, Hollywood-klassikere, computerspil og 100 års Disney-produktioner trak sidste år tusindvis af publikummer til DR Koncerthuset. Siden 2016, hvor den første koncert med musik fra biograffilm, tv-serier og computerspil, fandt sted, har i alt flere end 100.000 oplevet dem live. Sidste år blev der dog slået rekord med antal af gæster, hvilket afspejler populariteten. Starten var forholdsvis eksperimentel, men i dag er der blevet lagt en nøje strategi for soundtrack-koncerterne. ”Når vi udvælger, hvad der skal være soundtrack-koncerter, er det vigtigt, at de fungerer for et symfoniorkester, og at de også hver skal kunne fylde Koncertsalen fire gange. For der er også visse omkostninger ved at producere dem. Derudover skal koncerterne også have en rigtig god vært, og ikke mindst Jakob Stegelmann har trukket et stort læs der. Folk elsker ham, og han er i en god dialog med folk. Men vi har også haft en del andre”, siger redaktionsleder og producent Nicolai Abrahamsen fra DR Koncerthuset. Koncerterne hitter dog ikke blot hos live-publikummet, men også på TV og sociale medier bliver klip vist og delt verden over. Sammenlagt har omkring 500 millioner seere set DR Symfoniorkestret spille musik. Også på digitale platforme i eksempelvis Kina, USA, New Zealand, Belgien, Macao, Portugal og flere steder i Sydamerika, kan man se DR’s soundtrack-koncerter. I dag er det yngre koncertgængere, som kommer ind og ser soundtrack-koncerterne. Eksempelvis ved gaming-koncerterne med musik fra computerspil, er der en overvægt af 25-35-årige. Der er dog en masse gengangere fra torsdagskoncerterne, da folk måske er nysgerrige på, hvad andre symfoniske koncerter også kan, fortæller Nicolai Abrahamsen. De har prøvet at sætte filmen op på et lærred, mens musikken spillede, men det er de gået væk fra igen. ”Der er ingen grund til at sidde og have en dårlig bio-oplevelse i DR Koncerthuset, når biografer over hele landet er bygget til at give folk en god oplevelse. Vi skal lave noget originalt ud af noget kendt i stedet”, understreger Nicolai Abrahamsen. Jakob Weber, der er 2. solojanitshar i DR Symfoniorkestret, elsker at mærke, hvordan publikum reagerer, når orkestret spiller musik fra de store, episke film. Han har fået, sammen med andre i orkestret, personlig henvendelse fra fans fra udlandet. ”Engang kom en canadier op på scenen og hilste på mig efter en koncert. Han var rejst over 6.000 km med sin familie for at høre koncerten. Det var lidt af en overraskelse – men det viser sig, at der er flere og flere, som kommer rejsende for at opleve vores koncerter”, siger han.

Skal man være uddannet meteorolog for at være vejrvært? 🤔 Det korte svar er: ikke nødvendigvis. Derfor dykker vi ned i, hvordan Louise Gade Sig endte på skærmen som vejrvært. Louise Gade er en af de fire værter, som laver magasinprogrammet ’Vores Vejr’ på DR. De andre tre er uddannede meteorologer, hvor hun selv er uddannet journalist. Hun har tidligere arbejdet på blandt andet Politiken og ALT FOR DAMERNE, hvor hendes primære fokus var livsstil, samfund og kultur. Hun rykkede herefter over til DR, hvor hun blev vært på ’Vores Vejr’, som holder til i Aarhus. Før hun kom på skærmen, fik hun dog undervisning af de garvede værter Jesper Theilgaard og Søren Vallentin Jacobsen. Siden da har hun løbende fået ekstra indblik, teori og forståelse. Om sit arbejde med meteorologi siger hun selv: "Meteorologi er virkelig en kompleks størrelse, og jeg bliver selvfølgelig aldrig lige så skarp og analytisk på faget som mine uddannede kolleger. Men med journalistikken i ryggen og en efterhånden relativ bred grundviden om vejr og klima kan jeg nok alligevel bidrage med noget. Og måske noget anderledes". DR har gennem tiden haft flere vejrværter, som ikke har været uddannede meteorologer, men journalister som Simon Brix og Helena Holvad. Og andre er kommet med en baggrund som skuespillere og skolelærere såsom Nina Bendixen og Christian Cherry. Så nej, man skal ikke nødvendigvis have en meteorologisk uddannelse for at være vejrvært på DR. Det er videbegær, en kærlighed til vejr og klima samt lysten til at formidle et komplekst stofområde, der er med til at skabe en god vejrvært ☀️❄️

Mød Astrid Beedholm Ottesen som er seniorkonsulent i DR Som seniorkonsulent i DR Strategi og Brugere er Astrid med til at sikre, at de strategiske beslutninger i DR er underbyggede, ligesom hun bidrager til udviklingen af direktørområdet Strategi og Brugere. Astrid har blandt andet drevet processen med public service-redegørelsen 2023, som er DR’s afrapportering til Kulturministeriet over, hvordan året er gået. Hun arbejder også med sager for DR’s interne Public Service-udvalg, PSU, som skal sikre, at strategien ’Sammen om det vigtige’ bliver indfriet på tværs af organisationen. Vi har talt med hende om, hvad der er det mest spændende og udfordrende ved jobbet i DR, og hvorfor hun har valgt at arbejde i DR. 𝐇𝐯𝐚𝐝 𝐞𝐫 𝐝𝐞𝐭 𝐦𝐞𝐬𝐭 𝐬𝐩æ𝐧𝐝𝐞𝐧𝐝𝐞 𝐯𝐞𝐝 𝐚𝐭 𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐞 𝐢 𝐃𝐑? ”Det fedeste ved at arbejde i DR er, at jeg får et særligt indblik i de helt store, strategiske linjer. Det er spændende. Jeg sidder tæt på Maria (Rørbye Rønn, generaldirektør, red.) og Lasse (Bastkjær Jensen, direktør for DR Strategi og Brugere, red.) og får lov at komme tæt på. Mere formelt er DR heller ikke. Her kommer Maria forbi og giver feedback til mig. Det er givende”. 𝐇𝐯𝐚𝐝 𝐞𝐫 𝐝𝐞𝐭 𝐦𝐞𝐬𝐭 𝐮𝐝𝐟𝐨𝐫𝐝𝐫𝐞𝐧𝐝𝐞 𝐯𝐞𝐝 𝐚𝐭 𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐞 𝐢 𝐃𝐑? ”Det sværeste ved at starte i DR er historikken. Der har været flere organisationsændringer i DR, og det kan være svært at vide, hvilke beslutninger der ligger bag dem. Det er noget historie, som er godt at kende til for at kunne navigere, der hvor jeg sidder. DR er en kompleks organisation. Det er først nu, jeg begynder helt at vide, hvordan den hænger sammen”. 𝐇𝐯𝐨𝐫𝐟𝐨𝐫 𝐡𝐚𝐫 𝐝𝐮 𝐯𝐚𝐥𝐠𝐭 𝐚𝐭 𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐞 𝐢 𝐧𝐞𝐭𝐨𝐩 𝐃𝐑? "Jeg kan godt lide, at der er et værdigrundlag, som er public service. Det handler ikke kun om flere brugere og mere økonomi og mere og mere … Purpose driver mig mere. Når man arbejder med public service, er man tvunget til at være lidt ydmyg og sørge for, at det, vi laver, er ordentligt. Vi er til for danskerne og laver ikke indhold bare for indholdets skyld. Det er ikke mig, der laver indholdet, men jeg hjælper til, at nogen af de beslutninger, der træffes, er underbyggede, så der er det rigtige grundlag for at træffe dem – det giver værdi. Jeg er med til, at vi kan opfylde vores public service-forpligtelser, og der kan jeg mærke, at mit arbejde giver mening. Jeg er med til at sørge for, at vi har orden i penalhuset. Hvis vi ikke har den politiske opbakning, bliver det svært for os". Astrid startede i sin stilling som senior konsulent i DR i februar 2023.

I dag arbejder han som rekvisitør i DR, men han har både været kok, røgdykker og komiker i sin tidligere karriere 😅 Derfor er Asmus Brandt selvfølgelig den oplagte rundviser i en af DR’s skøreste, mest larmende og kreative afdelinger – nemlig DR Scenografi. Afdelingen har 13 ansatte som er møbelsnedkere, maskinsnedkere, bygningssnedkere, skibsbyggere, tømrere, malere, tapetserer og effektspecialist. Asmus egen stilling er rekvisitør, men han kan (selvfølgelig) også bygge i træ, lave lamper, 3D printe, laserskære, foliere og meget andet. Hvert år laver DR Scenografi omkring 600 projekter for DR, som spænder fra små reparationer og sceneskift til store dramaproduktioner, underholdningsshows og valgstudier. De største projekter de seneste år for DR Scenografi har været opbygningen af scener til ‘Carmen Curlers’, ‘Alle mod 1’, Melodigrandprix, Valget 2022 og Eurovision. Asmus Brandt Søderholm har været ansat i DR siden efteråret 2019. 

Mulighederne er uendelig i DR - Danmarks Radio 🙌🏻🌞 I sidste uge - og ugen før - var jeg så heldig, at jeg var på udlån hos dygtige mennesker på P4 Østjylland. I den første uge fik jeg lov til at bytte Ultra Nyt-mikrofonen ud med en DR Nyheder-mikrofon, hvor jeg på sidelinjen så, hvordan man var på live. Det gav et godt indblik og er helt klart noget, som jeg vil prøve kræfter med i fremtiden. At kunne sætte sig ind i en historie på 0,5 sekunder, og så bare gå ud og levere. Jeg var meget imponeret. I sidste uge prøvede jeg kræfter med radio. Jeg har altid set mig selv som en TV-fyr, men det var HAMRENDE spændende at lave radio. Jeg forsøgte mig med genren LOT (live-on-tape), hvor jeg skulle afdække, hvorfor Aarhus by stank af tis 💀🤠 Det kom der to sjove LOT’er ud af. Når man ikke kan bruge billeder, ja, så må man beskrive. Det var svært, spændende og sjovt. Så tak til P4 Østjylland for at have mig på besøg. Jeg håber ikke, det er sidste gang. Ude godt, men hjemme bedst. Nøj, hvor jeg SAVNEDE Ultra Nyt 🩷 Men heldigvis er jeg med til at lave nogle af sommerprogrammerne hen over sommeren. Det første program udkom i dag, og det er blevet intet mindre end genialt. En udsendelse med nyheder selvfølgelig, men pakket ind i et sjovt format med en ny vært! Se det lige her: https://lnkd.in/dTa5D_Vj Jeg elsker at lave Ultra Nyt, og jeg er stolt over at lave Ultra Nyt. Så husk at se med HELE sommeren, hvor der kommer nogle fede udsendelser ud hver fredag kl. 10.00 på DRTV eller Ultra Nyts YouTube 🕺🏼🔥🥳

DR vil fejre 100-års med danskerne 🇩🇰 – og derfor er de selvfølgelig inviteret til at være med i deres yndlingsprogram ❤️ Uden danskerne var der intet DR. Så når DR fylder 100 år d. 1 april næste år, er det danskerne betydningsfulde rolle og vores fælles historie, som skal hyldes. Som en del af fejringen åbner DR dørene op og inviterer danskerne til at få en helt enestående oplevelse - 100 danskere får nemlig muligheden for at deltage i deres yndlingsprogram. Kampagnen ’Med som gæst’ skal styrke følelsen af, at DR er danskernes. Læs mere om, hvordan man kan medvirke i sit yndlings tv- eller radioprogram her: dr.dk/medsomgæst

DR’s nye børneprogram ’HundeBanden’ kan inspirere til at skabe tryggere rammer for læsning 📚 Mange børn bryder sig ikke om at læse højt for kammerater eller forældre, men det kan Ramasjangs ’HundeBanden’ måske være med til at ændre på. Det viser sig nemlig, at når børn læser højt for deres kæledyr, kan de glemme præstationsangst og bekymringer for, om de begår fejl i læsningen. En hund møder barnet med en ro og glæde, og når den lægger sig og lytter, kan barnet læse højt uden at blive irettesat. Det kan være med til at skabe en positiv og anderledes læseoplevelse, der i sidste ende resulterer i øget læselyst og selvtillid. Og det viser børnene, at læsning ikke behøver at være noget negativt eller utrygt. Det kan også være en hyggelig aktivitet.   I ’HundeBanden’ er der udviklet en scene, som vi har været i tæt dialog omkring i samarbejde med DR’s projekt ’Alle ord tæller’, som arbejder for at skabe gode læseoplevelser og derigennem styrke læselysten og læsekulturen for danske børn i alderen 1-14 år. Ibrahim tager Ollie med på biblioteket for at læse en historie for ham. Det fine moment mellem de to venner er skabt for at inspirere børn til at læse højt for deres kæledyr. Chef for B&U i DR, Marlene Boel, fortæller her om samarbejdet mellem ’Alle ord tæller’ og det nye børneprogram ’HundeBanden’: ”Vi ved, at stadig flere børn har svært ved at læse. DR, TrygFonden og en række samarbejdspartnere er gået sammen om projektet "Alle ord tæller" for at undersøge, hvordan vi  kan styrke læselysten blandt Danmarks børn. Som en del af projektet har serien HundeBanden på DR Ramasjang i første afsnit fokus på en anderledes tilgang til læsning med inspiration fra Fonden for Socialt Ansvar. Det fine øjeblik i HundeBanden mellem de to venner Ibrahim og Ollie er skabt for at inspirere børn til at læse højt for deres kæledyr. Mange børn bryder sig nemlig ikke om at læse højt for kammerater eller forældre. De bliver ramt af bekymring for, at de begår fejl, læser langsomt eller, at tilhørerne keder sig. Et kæledyr som ’lytter’ kan være med til at skabe en positiv og anderledes læseoplevelse, der i sidste ende resulterer i øget læselyst og selvtillid og jeg håber, at serien kan tjene til inspiration for trygge og hyggelige rammer for læsning i sommerferien”, siger B&U-chef i DR Marlene Boel.   Danske børns læselyst er dalende, og en læseundersøgelse af Will & Agency / PUBLIKUM blandt børn i alderen 7-11 år viser, at flere ikke bryder sig om at læse. De oplever, at mængden af dårlige læseoplevelser vokser, og i den aldersgruppe skal der desværre ikke mange nederlag til, før deres interesse vender sig mod noget andet.   Men det er bestemt ikke kun hunde, der kan være med til at forøge læselysten. Alle kæledyr kan være et læsekæledyr, og en blød bamse er også mindst lige så god. Det vigtigste er, at rammerne er trygge og barnet føler sig komfortabel med at læse højt uden at blive rettet.

DR giver børn, lærere og forældre værktøjer til at tage snakken om ubehageligt indhold og til at prøve at undgå det Tre ud af fire børn mellem 9 og 14 år har set ubehageligt indhold på nettet. Samtidig fortæller hver tredje, at de hver uge støder på ubehageligt indhold i form af for eksempel videoer af tortur, selvmordsforsøg, krig og mord. De uhyggelige kom tal frem i en undersøgelse, som Epinion lavede for DR, i forbindelse med programserien ’Alene hjemme på nettet’.  Her blev børn og unges oplevelser med ubehageligt indhold på nettet skildret. Hos mange af de unge sætter indholdet sig fast, og hos nogle giver det sig også udslag i søvnløse nætter, angst og manglende lyst til at komme i skole. Derfor lancerer DR Lær et nyt undervisningsmateriale til DR-dokumentarserien ’Alene hjemme på nettet’. Materialet er tiltænkt til dansk i 7.-9. klasse, og håbet er, at en række af landets skoler i næste skoleår vil kaste sig over det og også aktivere børnenes forældre i snakken. Derfor er valget også faldet på P3-vært Tine Maria Nielsen, som er kendt af målgruppen. ”Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i de tematikker, som ’Alene hjemme på nettet’ så tydeligt viser. Blandt andet at mange børn og unge er alene på nettet med ubehageligt indhold. Derfor vil vi gerne vise, at børn ikke behøver være alene med deres oplevelser og følelser. Vi fokuserer på, hvad de konkret kan gøre, hvis de oplever ubehageligt indhold på nettet. For eksempel hvordan de kan tale om det med en voksen”, siger tilrettelægger Louise Pilegaard fra DR Lær. Hun har blandt andet en baggrund hos DR Nyheder og DR’s nyhedsudsendelse for de 9-14-årige, ’Ultra Nyt’: ”Jeg synes, det er så meningsfyldt at gøre noget her. ’Alene hjemme på nettet’ viste med al tydelighed, at vi rammer ned i et kæmpeproblem, og at børn – også uden de ønsker det, scroller ned over videoer, der kan være meget ubehagelige. Jeg håber, undervisningsmaterialet kan være med til at sikre, at børn bare lidt bedre kan gennemskue de sociale medier og deres algoritmer”, siger Louise Pilegaard. Undervisningsmaterialet er blevet til i et nært samarbejde med Red Barnet. I videoerne medvirker bl.a. psykolog Per Frederiksen, som kommer med råd til, hvad man kan gøre, hvis man ser ubehagelige ting på nettet. Pædagogisk konsulent i dansk i udskolingen - Jan Frydensbjerg fra VIA Center for Undervisningsmidler i Aarhus - har været med til at sikre, at materialet lever op til danskundervisningen i 7.-9. klasses krav. Redaktør Johanne Bagge fra DR Lær glæder sig over, at undervisningsmaterialet nu er klar: "’Alene hjemme på nettet’-programmerne var en øjenåbner for mange voksne – både lærere og forældre. Med undervisningsmaterialet her giver vi både værktøjer til at lærerne kan arbejde med det i skolerne og mindst lige så vigtigt til at styrke dialogen mellem børn og forældre. Her kan DR spille en særlig rolle, fordi vi netop producerer indhold til både børn og voksne i deres fritid og samtidig er til stede i skolerne".

🌍✨ Hold nu op en rejse! Første sæson af "Jorden kalder" er sendt, og jeg er enormt stolt her på vej på sommerferie efter lidt af en klimauge ✨🌍 For mig er ”Jorden kalder” mere end et program; det er kulminationen på seks år som klimakorrespondent. Det er følelsen af, at DR - Danmarks Radio giver klima og miljø tid. 🔍 Vi har været på jagt efter torsk i Østersøen, der var så små, jeg troede, det var løgn. Vi har besøgt Maria i et knastørt Sydspanien, hvor de fejrer regn som danskere fejrer sol i maj. Vi prøvede at forstå klimaaktivister, da de blokerede København, og lyttede seriøst til de lokale i Havnsø, der er imod CO2lagring under deres elskede by. Og jeg kunne blive ved og ved. Hele tiden er vi gået nysgerrigt til værks. Vi har talt med de kloge, dem der ved noget og vi har talt med dem, der oplever klimaforandringer. Og tak for det. Sebastian H. Mernild, Marie Storr-Paulsen, Morten DD Hansen, Jens Hesselbjerg Christensen, Signe Wenneberg og så mange, mange flere. TAK. Jeg føler mig enormt privilegeret over den rejse, jeg er på med DR Nyheder. Først var jeg med til at skabe DRs første klimaredaktion og få klima ind på alle DRs platforme. Fra en lille redaktion uden særlig faglig indsigt – til et toptunet og vidende kritisk redaktion i dag. Mit fokus har hele tiden været at drive klimaformidlingen videre – så den bliver bedre, nytænkende og når bredere ud. Min mission er at udfordre fortællingen. Derfor giver det mig enorm glæde at være lykkedes med noget, ingen andre rigtig er lykkes med før: at, sammen med et godt hold, få skabt et mere fast klima- og naturformat på Danmarks største medie. Det skyldes Niels Jacob Schøtt, Amalie Kaldan, Signe Iversen, Frederik Svaneborg, Andreas Grynderup, Amalie Sally Hovøre, Sille Rebekka Tikjøb, Christian Klein, Frederik Wiese, Thea Deleuran Müller, Janus Veile, Nana Faber og vigtigst landets bedste fotografer - Bárður Thomsen og Anders Debel, som desværre ikke er her på Linked-in. Jeg ved, mange siger, de går op i klima og miljø, men sandheden er, at det ikke altid kan ses i tallene. Derfor er det en spændende opgave at skabe et univers i "Jorden kalder", der får folk fra hele landet til at ville se og vide mere om klima og natur – og vælge det til i en verden, hvor Netflix altid har en ny serie. Det er ikke nemt at formidle noget så alvorligt, at folk vil se det. Vi har omkring 200.000 seere og streams pr. program. Det er sådan set okay for et nyt klimaprogram, men potentialet er langt større. 📧 Jeg har fået de sødeste mails fra danskere, der er vilde med formatet, men også vrede mails. For sandheden om klimapolitik er, det ofte er svært. Lige nu sidder jeg og arbejder på et program fra Grønland om indlandsisen og et andet program, hvor vi sætter fokus på vores ”rene” drikkevand. Nu endelig sommerferie og snart venter en masse nye programmer. Jeg håber, I vil se med! De er gode. Husk endelig at sende ideer til kommende programmer min vej.